14. feb. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Jennifer Lopez og Ben Affleck trækker overskrifter efter par-optræden

Ben Affleck og Jennifer Lopez
Ben Affleck og Jennifer Lopez.
Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix
Jennifer Lopez opdagede sin mands “hemmelige job”, og internettet er flade af grin.

Det er ikke ”bare” en amerikansk fodboldkamp, der bliver spillet, når den traditionsrige ”Super Bowl” finder sted i USA.

Det er udover at være den store finalekamp, hvor man finder årets bedste hold i den professionelle amerikanske fodboldliga, NFL, også en dag der byder på et hav af nye, sjove reklamer fra gigantiske brands, og en lang optræden fra et af de helt store musikalske navne.

I år var naturligvis ingen undtagelse, da ”Super Bowl” fandt sted natten til mandag den 13. februar. Den barbadiske sangerinde Rihanna gav en 15 minutters lang optræden, hvor hun samtidig offentliggjorde sin graviditet. Noget der fik både publikum og folk på internettet til at gå i selvsving.

Et andet øjeblik, der fik internettet til at gå i selvsving, var én af de reklamer, der blev vist undervejs i begivenheden.

Reklamen der blev vist, var for den store multinationale fastfoodrestaurant-kæde Dunkin’ Donuts, hvis primære salgsprodukt er kaffe og donuts. En kæde skuespilleren Ben Affleck relativt ofte sættes i forbindelse med.

På internettet laves der i hvert fald ofte sjov med, at han aldrig bliver set offentligt uden en kaffekop fra netop Dunkin’ Donuts.

Og det har fastfoodkæden udnyttet.

For i reklamen ser man netop Ben Affleck i rollen som medarbejder i Dunkin’ Donuts’ drive-in vindue. Her betjener han de kørende kaffe-hungrende gæster, og der er en hel del gæster, der bliver overrasket over at det er den verdensberømte skuespiller, der serverer kaffen for dem.

En der også bliver overrasket er hans hustru, Jennifer Lopez. Hun kommer nemlig også forbi, og bliver ganske overrasket over, at det er det hendes mand laver, når han siger at han skal ”arbejde hele dagen”.

Noget særligt folk på internettet har haft det sjovt over.

Du kan se den sjove reklame lige herunder.

Læs mere om: