20. jun. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Kevin Costner står midt i skilsmisse: Har særligt én udfordring

Kevin Costner
Kevin Costner.
Foto: Mega
Kevin Costner har en stor udfordring midt i sin skilsmisse fra Christine Baumgartner.

I maj blev det annonceret, at Kevin Costner og hustruen gennem 18 år, Christine Baumgartner, skal skilles.

Det var Christine Baumgartner, der søgte om skilsmisse grundet Kevin Costners travle arbejdsliv og manglende tilstedeværelse hos familien.

En talsmand for Kevin Costner bekræftede i sidste måned, at situationen er sørgmodig og at skilsmissen er ude af hans kontrol.

Og nu virker det til, at skilsmissen ikke går helt så let, som parterne havde håbet på.

Ifølge People har skuespilleren nemlig udfordringer med at få sin ekskone til at flytte ud af deres fælles hus.

En advokat for Christine Baumgartner oplyser til retten, at Kevin Costner forsøger at smide både hende og parrets tre børn, Cayden, 16, Hayes, 14, og Grace på 13 år, ud af deres hus – noget, som ekskonen angiveligt nægter at gøre.

Christine Baumgartner og Kevin Costner.
Christine Baumgartner og Kevin Costner.
Foto: Ritzau Scanpix

Dog oplyser en kilde tæt på Kevin Costner, at situationen ikke involverer børnene.

Kilden afslører samtidig, at Hollywoodstjernen har givet sin ekskone et højere beløb end det, hun var berettiget ifølge deres ægtepagt. Christine Baumgartner skal angiveligt have modtaget $1 million ekstra, hvilket svarer til omkring 6,8 millioner danske kroner.

Officielle dokumenter fra skilsmissen viser også, at stjernen er villig til at give et tilskud til ekskonens flytteomkostninger på 68.000 kroner samt over 200.000 kroner om måneden for en lejebolig.

Læs mere om: