5. jan. 2011
Af af Jan Bergman

Kronprinsesse Marys veninde har fundet kærligheden

Amber Petty
Amber Petty
Foto: Amber Pettys Blog
Kronprinsesse Marys veninde Amber Petty bekræfter forholdet til australsk TV-boss.

Der er amoriner i luften down under - seneste nyt fra kronprinsesse Marys skandale-ramte veninde, den 40-årige Amber Petty, lyder på, at hun har fundet sig en ny kæreste.

Og den nye mand i Amber Pettys liv er ikke hr. hvem som helst. Amber har nemlig sat kløerne i Channel 9-direktøren Jeff Browne.

- Det er korrekt, at vi har datet i et par måneder og tilbringer rigtigt megen tid sammen. Vi har det vidunderligt, citerer Ekstrabladet fra det australske adelaidenow.com.

Parret mødte hinanden ved en privat sammenkomst for nogle måneder siden, og Amber og Jeff har lige siden holdt fast i forholdet og deltaget sammen ved flere offentlige arrangementer.

Som en sidegevinst bliver Amber nu papmor til kærestens tre børn, som Jeff har med sin fraskilte ekskone, den australske TV-kendis Anne Fulwood.

Danskerne fik første gang kendskab til Amber Petty, da hun stod brudepige for kronprinsesse Mary ved brylluppet den 14. maj 2004.

I august sidste år deltog kronprinsesse Mary sammen med 150 andre indbudte gæster ved Ambers 40-års fødselsdagsfejring i Adelaide, Australien.

Læs mere om: