4. jan. 2023
Af Malan Joensen

Trist nyt: Britisk succesforfatter er død

Forfatter Fay Weldon fotograferet i 2017.
Forfatter Fay Weldon fotograferet i 2017.
Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Den berømte forfatter Fay Weldon blev 91 år.

Fans af Fay Weldon har onsdag eftermiddag britisk tid fået det triste budskab om, at den succesfulde forfatter er død i morges.

Ifølge avisen Daily Express har familien offentliggjort følgende pressemeddelelse om dødsfaldet:

"Det er med den største sorg, vi meddeler, at Fay Weldon, forfatter, manuskriptforfatter og CBE (Commander of the British Empire) er død. Hun døde fredfyldt denne morgen den 4. januar 2023."

Fay Weldon, der var født i Storbritannien og voksede op i New Zealand, udgav sin første bog i 1967 og var blandt andet kendt for titlerne "En hun-djævels bekendelser" og "Støvbold".

Hun udgav mere end 30 romaner og blev nomineret til den prestigefulde Booker Prize i 1979 for romanen "Praxis".

Fay Weldon blev 91 år.

Læs mere om: