4. jan. 2017
Af Majken Munk

50-årige Janet Jackson har født

Janet Jackson
Janet Jackson
Foto: AOP
Janet Jackson har længe ønsket sig en familieforøgelse, og nu er den 50-årige sangerinde blevet mor til en dreng. Det bekræfter hendes medarbejdere over for People.

I mange år har Michael Jacksons søster, Janet Jackson, inderligt ønsket sig et barn. Men først som 50-årig blev det aktuelt. Hendes medarbejdere har nemlig nu bekræftet fødslen af en søn tirsdag den 3. januar til nyhedsmediet People.

- Janet Jackson og hendes mand Wissam Al Mana er glade for at kunne præsentere deres nyfødte søn Eissa Al Mana, fortæller stjernens ansatte.

Det er parrets første barn sammen.

Hemmelighedsfuld Janet Jackson

Janet Jackson og Wissam Al Mana har været gift siden 2012, men det var først et år efter, at ægteskabet blev offentligt kendt. Men det er ikke det eneste, de har forsøgt at holde ude af offentligheden.

LÆS MERE: Janet Jackson aflyser besøg i Danmark: Planlægger familie

Da Janet Jackson i april sidste år måtte aflyse sin kommende turné ”Unbreakable”, begyndte alskens rygter at svirre om en mulig graviditiet. Først i oktober viste sangerinden maven frem og gjorde familieforøgelsen offentligt kendt. Også dengang blev det bekræftet til People.

- Vi takker Gud for denne velsignelse, fortæller Janet Jackson til nyhedsmediet.

Læs mere om: