12. jul. 2013
Af Lisbeth Grube

73-årige Tina Turner skal snart giftes

Tina Turner og Erwin Bach
Tina Turner og Erwin Bach
Foto: AOP
Den legendariske rockmama vil efter sigende ægte partneren gennem 27 år.

- You’re simply the best, kan Tina Turner passende nynne i disse dage, for alle tiders rockmama har angiveligt besluttet sig for at blive gift med kæresten Erwin Bach. Det skriver avisen New York Post.

Kilder fortæller til Page Six, at 73-årige Tina Turner siger ja til Bach i deres hjem Zürich næste søndag, den 21. juli. Her har parret boet i mere end 15 år.

Tina Turner mødte tyske Erwin Bach for 27 år siden, da han arbejdede som pladeproducer hos EMI, og efter et stormombrust ægteskab med Ike Turner faldt tilværelsen omsider på plads for Tina.

– Jeg er lykkeligere, end jeg nogensinde havde drømt om, sagde hun i et nyligt interview.

Læs mere om: