10. maj. 2020
Af Helle Skram de Fries

ABBA-Bjørn: Sådan forelskede jeg mig i Agnetha

Bjørn Ulvaeus.
Bjørn Ulvaeus.
Foto: Birger Storm
Bjørn Ulvaeus fortæller, hvorfor han blev forelsket i Agnetha Fältskog.
Succesgruppen ABBA var i en årrække rammen om Bjørn Ulvaeus og Agnetha Fältskogs liv.
De mødtes dog ikke gennem ABBA – og det var til en start en helt speciel ting, der fik Bjørn Ulvaeus til at få romantiske følelser for den blonde Agnetha.

Romantisk berørt

Ifølge svenskdam.se fortæller Bjørn Ulvaeus til Dagens Nyheter, at det var Agnetha Fältskogs stemme, der i første omgang fik hans hjerte til at banke hurtigere. Til avisen fortæller han, at de sad i bilen, da Agnethas sang ”Jeg er så kär” (Jeg er så forelsket) blev spillet. Dér kunne Bjørn Ulvaeus mærke, at der var noget med den stemme, der berørte ham romantisk.

Mødtes til tv-optagelser

Inden det havde de to mødt hinanden, da de begge deltog i et tv-program og boede på det samme hotel. ”Så sad hun der og havde et lille mellemrum mellem fortænderne. Hun var så utrolig ung og piget. Hun blev mere sofistikeret efter et stykke tid”, fortæller Bjørn Ulvaeus til Dagens Nyheter.

Forlovet i et fly

Parret blev forelskede og forlovede sig i et fly på vej til Cypern, hvor de skulle på ferie. I 1971 blev de gift og fik sammen børnene Christian og Linda. I 1980 blev de skilt, men ABBA forsatte til 1982.
De viser sig af og til stadig sammen til premiere på muscials og lignende, hvor de populære ABBA-sange indgår.
https://imgix.billedbladet.dk/ao-696419aaa.jpg
Foto: All Over
5. april blev Agnetha Fältskog 70, mens Bjørn Ulvaeus har rundet de 75. Begge har med ABBA, der også talte Anni-Frid Lyngstad og Benny Andersson., haft en mageløs karriere med musikken, filmene og musicalkoncepterne, der stadig skaber begejstring verden over.
https://imgix.billedbladet.dk/media/article/vmd_finalepar_iw_tsl_20191124_0077aaa.jpg
Coco O og Morten Kjeldgaard.
Foto: Thomas Laursen

Læs mere om: