13. maj. 2013
Af John Lautrup

Amy Winehouse forsøgte selvmord som barn

Amy Winehouse
Amy Winehouse
Foto: AOP
Amy Winehouse var på katastrofekurs fra barnsben. Sangerinden forsøgte at tage sit liv som ti-årig

Med sin sjælfulde soulstemme sang Amy Winehouse guddommeligt om sine personlige misbrugsproblemer, og nu viser det sig, at elendigheden ramte hende længe før verdensberømmelsen. En ny biografi af forfatteren, Chloe Govan, afslører, at Amy Winehouse allerede som ti-årig forsøgte selvmord.

Anledningen var angiveligt, at hendes far nogle år forinden havde forladt hendes mor til fordel for en anden kvinde, skriver Ekstra Bladet. Hun begyndte at ryge hash, skære i sig selv, og til sidst tog hun en overdosis piller. En ven fandt den lille pige liggende bevidstløs med fråde om munden, men hun overlevede.

Det gjorde Amy Winehouse til gengæld ikke, da hun i juli 2011 omkom af en alkoholforgiftning. Det var en den triste kulmination på mange års misbrug af sprut og stoffer.

Den ny bog røber i øvrigt også, at hendes seksuelle debut foregik på et toilet med chefen på hendes første arbejdsplads.

Læs mere om: