22. mar. 2014
Af Karina Didriksen

Andrea Bocelli er blevet gift

Andrea Bocelli og Veronica Berti.
Andrea Bocelli og Veronica Berti.
Foto: AOP
Den italienske tenor har giftet sig med moren til sin lille datter, Veronica Berti.

Bryllupsklokkerne ringede for 55-årige Andrea Bocelli fredag den 21. marts. Her gav han sit ja til sin 25 år yngre forlovede Veronica Berti, der arbejder som hans manager.

Det italienske par er forældre til datteren Virginia på to år, og de giftede sig ved en religiøs ceremoni i den italienske by Livorno i Toscana omgivet af venner og familie. Det skriver Women's Wear Daily.

Andet ægteskab

Desværre kunne operasangeren ikke selv se, hvor smuk hans nye hustru så ud i en Ermanno Scervino-brudekjole. Han har nemlig været blind, siden han som 12-årig var ude for en fodboldulykke.

Andrea Bocelli har tidligere været gift med Enrica Cenzatti Bocelli, som han har sønnerne Amos, 18, og Matteo, 16, sammen med. De blev skilt i 2002 efter ti års ægteskab, og drengene bor hos deres bor.

Læs mere om: