Australien deltager endnu en gang i Eurovision Song Contest
I forbindelse med fejringen af Eurovision Song Contests 60-års jubilæum medvirkede Australien for første gang i år i sangkonkurrencen.
Guy Sebastians ”Tonight Again” vandt en femteplads og er siden blevet et kæmpehit over hele Europa. Nu skal Australien endnu en gang deltage i 2016 ifølge dr.dk.
- Den feedback, vi har fået fra seere, fans, presse og TV-stationer efter Australiens deltagelse i Wien var overvældende, siger Eurovision-chef Jon Ola Sand.
LÆS MERE: Anti Social Media dagen derpå: Vi glæder os til at komme hjem
Australien skal deltage i semifinale
Australien er dog ikke sikret en direkte deltagelse i finalen men skal igennem en semifinale, ligesom det er tilfældet med Danmark.
Det er dog endnu uvist, om det betyder, at Australien nu er sikret en fast plads i den årlige konkurrence.
Eurovision Song Contest afholdes i 2016 I Globen i Stockholm med semifinaler den 10. og 12. maj samt finale den 14. maj.