29. maj. 2014
Af Malan Joensen

Avis: Flere ambulancer blev sendt til George Michaels hjem

George Michael.
George Michael.
Foto: AOP
Den 50-årige popstjerne kollapsede angiveligt i sit hjem i London og blev kørt på hospitalet.

I går morges måtte sangeren George Michael på hospitalet, efter at han angiveligt kollapsede i sit hjem. Ifølge Ekstra Bladet, der i dag citerer den britiske avis The Sun, blev der sendt to ambulancer med udrykning til den 50-årige George Michaels hjem, og efter fire timers behandling i hjemmet blev popstjernen fragtet til hospitalet.

Hvad årsagen til ambulancekørslen var, oplyser George Michaels talsmand ikke. Men han fortæller, at sangeren bare skulle gennemgå forskellige rutinetjek.

Ifølge The Sun bekræfter London Ambulance Service avisens udlægning af George Michaels morgen.

- Vi blev tilkaldt ved otte tiden om morgenen og sendte to ambulancer. Herefter blev patienten behandlet i sit hjem, før han senere blev kørt på hospitalet, meddeler en talsmand.

Læs mere om: