8. jan. 2015
Af af John Lautrup, Dorte Quist og Juliane Olsen

BILLEDER: I dag ville Elvis Presley være fyldt 80 år

”The King” ville i dag den 8. januar være fyldt 80 år, hvis han havde været i live.

Elvis Presley døde i en alt for tidlig alder som 42-årige tilbage i 1977, men havde han været i live, ville han i dag den 8. januar være fyldt 80 år.

Rockstjernen havde en alsidig karriere, der både bød på musik, film og militærtjeneste.

Han fik dog ikke ligefrem roser for sine første film ”Love Me Tender” og ”Jailhouse Rock”, men sangene er til gengæld aldrig blevet glemt.

Elvis Presley mødte kærligheden

Filmkarrieren fortsatte da også på en god bund af skræddersyede hits op igennem 1960’erne.

I dette årti mødte idolet også kærligheden i form af den unge Priscilla, som han giftede sig med i 1967.

Parret nåede at få datteren Lisa Marie Presley, før de gik endeligt hvert til sit i 1973.

Elvis Presley døde den 16. august 1977 og ligger i dag begravet ved grunde Elvis-museet Graceland i Tennessee.

I BILLED-BLADET, der udkommer i dag, kan du læse mere om Elvis Presley og fødselsdagen.

Læs mere om: