Björn Alvaeus: Derfor genforenes ABBA aldrig
Björn Ulvaeus, der sammen med Benny Andersson skal stå for den officielle musik ved Eurovision Song Contest om 14 dage, fortæller i et interview med det svenske magasin Kupé, at han hver uge har en to timers session med en terapeut.
- Han kommer hver tirsdag, og så sætter vi os i udhuset og taler i to timer. Om mig, livet, verden og det vi har hørt eller læst siden vi så hinanden sidst.
I interviewet fortæller han også om sit gode forhold til de tre andre ABBA’er.
-Benny, 66, taler jeg med hver uge om job og musik. Anni-Frid Lyngstad, 67, forsøger jeg at se hver gang hun kommer til Sverige, og Agnetha (Fältskog, red.) og jeg har to børn og tre børnebørn sammen, så vi taler ofte sammen. Vi fejrer jul sammen og på lørdag har vores datter, Linda, fødselsdag, så der skal vi til fest sammen.
I de fleste interview bliver Björn spurgt om ABBA nogensinde bliver genforenet, og det sker da også i Kupé-interviewet.
- Når et band samles igen, er det ofte fordi en eller flere af bandmedlemmerne mangler penge, men sådan er det ikke for nogen af os fire, siger Björn Alvaeus, der hellere vil bruge sin tid på arbejdet med et kommende ABBA-museum, med sine forretninger eller med sin terapeut.