Björn Ulveaus bekræfter: ABBA laver nye sange
Agnetha, Björn, Benny og Anni Frid - med andre ord ABBA!
De indspillede deres sidste studie-album i 1984 - og har ikke udsendt nye sange siden 1993 og 1994. Alle fire medlemmer af supergruppen, som indtog verden med deres eurovisions-vinder "Waterloo" i 1974, er efterhånden kommet op i årene - men deres musik brager stadig løs fra radiostationer verden over. Den ene klassiker efter den anden.
Fest efter pandemien
Og nu er der grund til for alvor at glæde sig for alle ABBA-fans. Björn Ulveaus har iflg. den engelske avis Daily Mirror bekræftet overfor podcast-værten Geoff Llloyd, at der er hele fem nye sange på vej, og at de efter planen sendes ud i 2021.
George Lloyd fortæller, at han talte med Ulveaus i mere end en time over internettet - Ulveas er i øjeblikket i isolation på sin private skærgårds-ø - og at ABBA-stjernen kunne røbe, at de fem nye sange faktisk skulle være udsendt allerede i år, men at alt er blevet sat lidt på pause på grund af pandemien.
Men Björn garanterer, at sangene kommer i 2021 - på den anden side af corona-pandemien. Og mon så ikke, der bliver ekstra grund til at feste?