22. aug. 2014
Af John Lautrup

Britney Spears sælger dansk lingeri

Britney Spears i dansk undertøj
Britney Spears
Foto: CHANGE
Britney Spears har i samarbejde med det danske lingerifirma CHANGE etableret et nyt lingeri-brand, The Intimate Britney Spears.

Britney Spears klæder sig selv i pikant dansk lingeri, og dét vil hun nu også have resten af verdens kvinder til at gøre. Den amerikanske verdenstjerne kommer til København torsdag den 25. september for at lancere sit ny lingeri-brand, The Intimate Britney Spears, som hun har etableret sammen med den danske lingerikoncern, CHANGE.

- Min vision for The Intimate Britney Spears er at designe undertøj, der er sexet, luksuriøst og behageligt på samme tid, siger superstjernen om sin kollektion.

Med over 180 butikker verden over, har den danske lingerivirksomhed vokset sig til at blive Skandinaviens største lingerikæde.

- Det var faktisk Britney Spears, der spurgte os, om vi skulle lave et brand sammen. Til at begynde med vidste vi ikke helt, hvilket vi skulle stå på, men da hun viste os sine ideer, var vi ikke i tvivl. Det her bliver banebrydende, siger grundlægger og direktør for CHANGE, Claus Walther Jensen, i en pressemeddelelse.

Alle kan komme til verdenspremieren i Forum den 25. september. Tilgængelighed er en del af konceptet for det ny lingeribrand. Et vigtigt budskab for The Intimate Britney Spears er ifølge Claus Walther Jensen, at lingeri skal være for alle. Uanset hudfarve, kropsstørrelse eller indkomst. Derfor kan alle købe en billet til modeshowet i Forum.

Christiane Schaumburg-Müller O'Connor vil som aftenens vært guide deltagerne de mange indslag. Foruden deltagelse af Britney Spears i egen person, vil der være musikoptrædener fra Joey Moe, Ida Corr og en special surprise performance med en af tidens mest aktuelle artister.

Læs mere om: