25. feb. 2016
Af Karina Didriksen

Céline Dion gav følelsesladet koncert

Celine Dion.
Celine Dion.
Foto: AOP
Sangerinden Céline Dion optrådte for første gang i Las Vegas, efter hun i januar mistede sin mand René Angélil.

I januar mistede Céline Dion sin elskede mand og faderen til sine tre børn, René Angélil, til halskræft.

Seks uger senere stod sangstjernen på scenen i The Colosseum i Las Vegas og gav sin første koncert siden dødsfaldet.

Showet begyndte med en montage på storskærm, hvor der blev vist billeder og videoer af René Angélil gennem årene. Til sidst var der et citat fra Céline Dion.

Céline Dion var nødt til at fortsætte

- Jeg forstod, at min karriere på en måde var hans mesterværk, hans sang, hans symfoni. Tanken om at forlade det ufærdigt ville have såret ham ufattelig meget. Jeg indså, at hvis han nogensinde forlod os, ville jeg være nødt til at fortsætte uden ham, lød ordene ifølge Hello Magazine fra Céline Dion i montagen.

Da montagen var slut, blev tæppet trukket til side, og ud på scenen trådte en følelsesladet Céline Dion.

LÆS OGSÅ: Céline Dion til endnu en begravelse - farvel til bror

Den 47-årige sangerinde blev mødt med stående bifald, og hun indledte koncerten med sangen ”With One More Look At You”.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Céline Dions ægtemand gennem 22 år døde den 14. januar 2016, 73 år gammel.

Se flere billeder fra koncerten i galleriet herunder.

GALLERI: Céline Dions koncert

Læs mere om: