20. aug. 2013
Af Jan Bergman
Dødsfald hjemme hos Olivia Newton-John
Den australske Grease-stjerne Olivia Newton-John.
Foto: AOP
En 42-årig entreprenør er fundet død i den australske Grease-stjerne Olivia Newton-Johns hjem i Florida.
Den 64-årige Olivia Newton-John bor i ejendommen med sin mand John Easterling, men parret var ifølge Palm Beach Post bortrejst, da det skete og forsøger i øjeblikket at sælge deres hus.
Det lokale politi undersøger omstændighederne omkring dødsfaldet, selvom de indledende undersøgelser tyder på, at manden har begået selvmord.
Entreprenøren har været på grunden de sidste par dage, hvor han var ansat til at gøre huset i stand.