1. jan. 2021
Af Malan Joensen

Dolly Parton: Derfor går jeg mest i høje hæle

Dolly Parton.
Dolly Parton.
Arkivfoto: MEGA
Country-legenden Dolly Parton er både kendt for sine musikalske evner og for sin glamourøse stil.

Dolly Parton, 74, har en festlig og skøn stil med masser af glitter, glimmer, farver og højt hår. Også fodtøjet er der tænkt på, når Dolly Parton klæder sig på.

Det er stort set altid af den højhælede slags, også derhjemme.

Og det er der en ganske praktisk grund til, fortæller Dolly Parton i et interview med magasinet Marie Claire:

- Jeg har faktisk høje hæle på det meste af tiden. De er ikke altid så høje som dem, jeg optræder i. Men jeg er lille. Jeg er lav. Og jeg er nødt til at have hæle på for at kunne nå mine skabe. Men jeg nyder også altid at have skoene på, og jeg føler mig mere som mig selv, fortæller Dolly Parton blandt andet og understreger, at hun i højere grad klæder sig på for sin egen skyld end for andres og er meget tilfreds med sit udseende.

I øvrigt er Dolly Parton 1,52 meter høj ifølge celebheights.com.

Læs mere om: