17. aug. 2015
Af Juliane Olsen

Dolly Parton vil genforenes med holdet fra 9 to 5

Dolly Parton
Sangerinden Dolly Parton er ikke afvisende over for endnu at spille sammen med de to andre hovedroller fra filmen "9 to 5" i TV-serien "Grace and Frankie".
Foto: AOP
Sangerinden Dolly Parton er åben over for at slutte sig til kollegerne fra filmen ”9 to 5” i Netflix-serien ”Grace and Frankie”.

Den 69-årige sangerinde Dolly Parton vil ikke afvise, at hun slutter sig til sine medspillere fra filmen ”9 to 5” i Netflix-serien ”Grace and Frankie” i anden sæson.

Både Jane Fonda og Lily Tomlin, der havde to af hovedrollerne i filmen fra 1980, medvirker, og det har givet fans af filmen håb for, at trioen kan blive fuldendt.

- Jeg har altid sagt til dem, at så snart, jeg har tid tilovers, ville jeg elske at medvirke i programmet. Vi har altid snakket om en ”9 to 5”-genforening, siger Dolly Parton ifølge contactmusic.com (link fjernet).

Dolly Parton medvirkede ikke i den første sæson, men nu er anden sæson på vej, og her kunne hun meget passende springe til, hvis kalenderen tillader det.

LÆS MERE: Dolly Partons "Jolene" skal omsættes til TV-film

Læs mere om: