29. jan. 2015
Af Juliane Olsen

Elton John spiller i Tivoli

Elton John
Elton John
Foto: AOP
Verdensstjernen Elton John lægger vejen forbi Plænen i Tivoli til sommer.

Den 67-årige musiker Elton John gæster for første gang Tivoli, når han den 6. juli giver koncert på Plænen.

Det meddeler man fra forlystelsesparken i en pressemeddelelse.

Koncerten vil foregå under åben himmel på et afspærret område på Plænen fra kl. 21.

Billetterne er i forsalg

- Elton John har sunget sig ind i generationer af menneskers musik-hjerter, han hører til i toppen af internationale popikoner, siger Tivolis programchef Rune Erbs Ledet.

Der er 500 billetter, som kan købes i et 24 timers forsalg igennem Mit BILLED-BLADET allerede fra fredag den 30. januar kl. 10 her (link fjernet).

Er man ikke blandt de heldige, der når at købe billet, så er det dog stadig muligt at opleve koncerten på afstand i resten af haven, hvor der er entré som sædvanlig.

LÆS MERE: Elton John har giftet sig med sin mangeårige partner.

Læs mere om: