26. sep. 2014
Af af Ulrik Ulriksen

Erik Brandt til hot Britney Spears-fest i Forum

Erik Brandt og veninden Sascha Justesen.
Erik Brandt og veninden Sascha Justesen.
Foto: Jacob Ljørring
Masser af danske stjerner, heriblandt Erik Brandt, nød en festlig aften i Forum, hvor den amerikanske popsild Britney Spears præsenterede labert lingerie af eget design.

Britney Spears lagde torsdag aften vejen forbi Forum i København for at sætte sexet fokus på en undertøjskollektion, hun selv har designet i samarbejde med det danske undertøjsfirma Change Lingerie.

Kollektionen – The Intimate Britney Spears – består af undertøj og nattøj, og Britney Spears ønsker med egne ord at få alle kvinder til at føle sig smukke i det, de har på.

- Min vision for The Intimate Britney Spears er at designe undertøj, der er sexet, luksuriøst og behageligt på samme tid, sagde Britney Spears i en pressemeddelelse udsendt tidligere på året.

Hendes show på scenen i Forum var ligesom undertøjet også sexet, luksuriøst og meget behageligt at opleve.

Der var fuld fart på den hotteste måde fra start til slut, og på scenen mellem de mange undertøjsmodeller var Ida Corr, Joey Moe, Christoffer og aftenens vært Christiane Schaumburg-Müller.

De tre førstnævnte sang på scenen, mens Christiane glimrede i værtsrollen ved at lukke showet med at interviewe Britney foran et fyldt Forum.

Masser af andre danske stjerner var på tilskuerpladserne i Forum for at se det amerikanske popfænomen vise sit nydesignede undertøj.

Blandt de mange undertøjsinteresserede kendte navne var Claus Elming, Wafande, Dennis Knudsen og i høj grad "Vild med Dans"-helten Erik Brandt.

Britney Spears og Christiane Schaumburg-Müller.
Britney Spears og Christiane Schaumburg-Müller.
Foto: Jacob Ljørring

Læs mere om: