![Lys Assia fotograferet i 1950'erne.](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/lys_assia_aop.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Farvel til Eurovisionens førstedame: Lys Assia er død
![Lys Assia](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/16.2.64641583.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Fans af det internationale Melodi Grand Prix har mistet et af de helt store ikoner. Vinderen af den første finale i Eurovisionen, der i 1956 blev holdt i Lugano, Schweiz, Lys Assia, er død. Hun blev 94 år. Også de seneste år var Lys Assia en fast gæst ved Eurovisions-finalerne - og hun mistede aldrig sin glødende interesse for den store musikbegivenhed - selv om mange ting har ændret sig, siden hun vandt for Schweiz med sangen "Refrain".
Dansk ægtemand
Lys Assia havde desuden tætte bånd til Danmark. I 1962 traf hun den danske hotelkonge Oscar Pedersen på det fashionable Kystens Perle ved Helsingør. De blev gift året efter - og ægteskabet holdt i over 30 år, indtil Oscar Pedersen omkom ved en trafikulykke i 1995. I sine sidste år boede Lys Assia ved Zürich - og det kneb efterhånden med helbredet. Alligevel holdt hun fast i den livsfilosofi, hun udtrykte i et interview med den tyske presse:
"Mit liv har været meget lykkeligt. Vi må aldrig blive misundelige på andre menneskers lykke".
![https://imgix.billedbladet.dk/25.ep0abk.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/25.ep0abk.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Lys Assia kan stadig ofte høres i radioen med sin mest kendte sang "O Mein Papa".
![Lys Assia fotograferet i 1950'erne.](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/lys_assia_aop.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)