Husker du: Da Paul McCartney sagde ja til sin Linda

Paul McCartney og Linda Eastman kort efter brylluppet omringet af politi, fans og fotografer.

Paul McCartney og Linda Eastman kort efter brylluppet omringet af politi, fans og fotografer.

Foto: AOP
Det er i dag 47 år siden, eks-Beatlen giftede sig med sin store kærlighed Linda Eastman.

Paul McCartney knuste mange pigehjerter verden over, da han i dag for 47 år siden gav sit ja til Linda Eastman.

Året var 1969, og The Beatles havde været på toppen længe - med skrigende kvindelige fans til følge.

Men det var Linda, der stjal McCartneys hjerte. Hun var fotograf og havde mødt bandet i forbindelse med en opgave. Faktisk var det John Lennon, der inden da havde fanget hendes interesse, men da hun først mødte sin kommende mand, vidste hun, at det var kærlighed.

Havde det sjovt sammen

Selvom Paul boede i London, og Linda havde hjemme i New York, blomstrede forholdet, og to år efter de mødte hinanden, blev de gift under stor bevågenhed.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

McCartney har senere fortalt, at de faktisk var ved at gå fra hinanden aftenen forinden efter et stort skænderi, men de gennemførte, og det viste sig at være lykken.

De to havde det sjovt sammen og udforskede hinanden musikalsk, efter at The Beatles brød med hinanden. Paul lærte Linda at spille, og selvom hun somme tider fik stor kritik, var han tilfreds.

Linda havde en datter, Heather, fra et tidligere forhold, som Paul adopterede, og sammen fik de tre børn yderligere: Mary, Stella and James.

Paul og Linda forblev gift indtil Linda døde af kræft i 1998.

Paul og Linda med Lindas datter, Heather.
Foto: AOP

Paul og Linda med Lindas datter, Heather.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden