6. apr. 2016
Af Dorte Quist

Husker du? I dag er det 42 år siden ABBA revolutionerede popverdenen

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20140224-112208-2_8mb_4.jpg
Foto: AOP
6. april 1974 slog ABBA igennem med et brag i Brighton i England, da de vandt det internationale Melodi Grand Prix med den ikoniske "Waterloo".

Ingen af de fire svenske medlemmer af ABBA havde den aften i april tilbage i 1974 nogen anelse om, hvor meget sejren med "Waterloo" i det internationale Melodi Grand Prix skulle ændre deres liv, og hvor meget de selv skulle ændre poppens historie.

ABBA's kostumer var i sig selv en garanti for, at ingen, der så ABBA den aften, ville glemme dem igen.

Den svenske designer Inger Svenneke havde haft sangens Waterloo-tema i tankerne, da hun skabte deres opsigtsvækkende glamrock-tøj.

LÆS OGSÅ: ABBA donerer 25 millioner kroner til UNICEF

Og i samme øjeblik den svenske dirigent, Sven-Plof Walldoff, steg op på sit dirigentpodie iført sin Napoleonsdragt, havde ABBA det grinende og smilende publikum i The Dome-salen i Brighton i deres hule hånd.

Den energi og livsglæde, som gruppen udstrålede på scenen, gjorde et uudsletteligt indtryk på de mange millioner seere over hele Europa, og de blev en soleklar vinder af konkurrencen med 302 point - over 100 point foran toeren.

Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!

"Waterloo" skulle de næste 10 år give de fire ABBA-medlemmer et gennembrud så massivt, en berømmelse så omfattende og en rigdom så enorm, at de ikke i deres vildeste fantasi havde kunnet forestille sig det denne varme lørdag aften i april for 42 år siden.

Galleri: ABBA

Læs mere om: