5. feb. 2022
Af af John Lautrup

Kandis-Johnnys musik reddede fan fra selvmord

Johnny Hansen
Johnny Hansen
Foto: Lars Horn
Johnny Hansen fortæller, hvorfor det er vigtigt for ham at være tæt på de mange fans af Kandis' musik

Johnny Hansen må hele sit liv leve med mindet om sin første hustru, Helles, tragiske selvmord. Men han synes ikke, det længere er nødvendigt at tale så meget om det. Når selvmordet alligevel er med i dokumentarfilmen "Kandis for livet", der sendes på DR1 lørdag aften, hænger det sammen med, at mange fans spejler deres egen sorg i Johnny Hansens tragedie.

Minutter fra at tage sit eget liv

Nogle har selv mistet en kær, og sønderjyske René var minutter fra at tage sit eget liv. Den dedikerede Kandis-fan sad i sin bil ude i en skov med en slange fra udstødningsrøret og ind i kabinen, der langsomt blev fyldt med røg og tonerne fra “Hotel Himmel”. Johnny Hansens sang om sorg og savn reddede hans liv. Han ombestemte sig i sidste øjeblik. René kommer på fode igen, finder en kæreste og starter sit eget firma. Ikke et øje er tørt og slet ikke brudgommens, da Johnny Hansen i filmen dukker op til Renés bryllup og spiller “Hotel Himmel” for ham og gæsterne.

Ingen berøringsangst

– Hvorfor jeg gør den slags? Lader Henning komme hjem privat og andre helt tæt på? Jamen, jeg har aldrig haft berøringsangst over for vores fans. Det har jeg sgu ikke. Og jeg har det rigtig godt med den tætte kontakt. Jeg vil gerne ud blandt mennesker.

Læs mere om: