12. aug. 2014
Af Hanne Rask

Kate Bush-sang reddede Elton Johns liv

Elton John.
Elton John.
Foto: AOP
Elton John fortæller for første gang, hvordan sangerinden Kate Bush hjalp ham med at blive stoffri.

Elton John har aldrig fortalt sangerinden Kate Bush det ansigt til ansigt, men nu kan hun om ikke andet høre om det, når han stiller op i en BBC-dokumentar om sangerinden og fortæller, hvordan hun var med til at redde hans liv.

Hendes sang ”Don´t give up” (”Giv ikke op”) hjalp nemlig Elton John ud af sit stofmisbrug.

Det skriver Ekstra Bladet.

Elton John er en af mange berømtheder, der har haft problemer med narkotika, og ifølge en artikel i Telegraph lykkedes det sangeren at kvitte misbruget i 1990.

I BBC-dokumentaren, der handler om Kate Bush, afslører Elton John, at det var den britiske sangerindes duet "Don't give up" med Peter Gabriel fra 1986, der hjalp ham tilbage på sporet.

- Den sang hjalp mig med at blive "clean". Så hun spillede en stor rolle i min vej tilbage. Den hjalp mig virkelig meget. Jeg har aldrig fortalt hende det, men det gjorde den altså, siger Elton John til BBC.

I hans dårlige periode lyttede han igen og igen til indholdet af de opmuntrende linjer fra sangen, og bevingede ord som ”Hold hovedet højt”, ”Du bekymrer dig for meget” og ”Det skal nok blive godt igen” var altså med til at hjælpe den verdensberømte sanger og komponist i kampen mod misbruget, fortæller han.

Kate Bush fotograferet i 1987.
Kate Bush fotograferet i 1987.
Foto: AOP

Læs mere om: