1. nov. 2021
Af Majken Munk

Kendt fra X Factor: Nikoline Steen Kristensen løfter sløret for stor nyhed

Nikoline Steen Kristensen
Nikoline Steen Kristensen
Foto: Lasse Lagoni/ TV 2
Nikoline Steen Kristensen, der nåede finalen i ”X Factor”, jubler over en kæmpestor nyhed, hun netop har løftet sløret for.

Fredag var en meget stor dag for den unge ”X Factor”-finalist Nikoline Steen Kristensen.

Hun har nemlig udgivet sin første sang.

Rigtig jul

Nikoline Steen Kristensen stjal alles hjerter, da hun første gang sang i årets sæson af talentprogrammet ”X Factor”.

Selv om det ikke var hende, der løb med sejren på trods af sin finaleplads, har hun fortsat drømmen om en musikalsk karriere.

I starten af oktober kunne 18-årige Nikoline Steen Kristensen fortælle, at hun havde fået kontrakt med Sony Music Denmark.

Fredag den 29. oktober kunne hun afsløre sin første sang, som med sikkerhed bliver spillet en masse i december, da den hedder ”Rigtig jul”.

”Rigtig jul” kan høres her.

Masse musik

Til hverdag passer Nikoline Steen Kristensen sin skole, men musikken er langt fra lagt på hylden.

I løbet af efteråret har hun blandt andet være gæstesolist til flere af Michael Falchs koncerter landet over.

Efter ”X Factor”-finalen gav hun også udtryk for, at hun slet ikke var færdig med underholdningsbranchen.

- Jeg er ikke færdig med det her univers. Jeg elsker det!

- Så tager jeg min HF færdig, så tager jeg ud og rejser og hjælper nogle mennesker, så bliver jeg børnevært. Så kan det være jeg lige pludselig står og er vært måske, fortalte hun dengang til BILLED-BLADET.

Siden har Nikoline Steen Kristensen også hjulpet med dette års auditions til ”X Factor”.

Læs mere om: