16. maj. 2022
Af Christinna Braun

Michael Bublé snart far til fire: Hustruen viser sin gravide mave

Michael Bublé. 
Michael Bublé.
Foto: MEGA
Hitmageren Michael Bublé havde sin gravide hustru Luisana med til prisfest.

Der blev både kysset, krammet og aet på maven, da den canadiske hitmager Michael Bublé, 46, og hustruen, den argentinske skuespiller og model Luisana, 34, stillede op til foto inden 2022 Billboard Music Awards.

Parret, der blev gift i 2011, annoncerede i februar, at de venter deres fjerde barn, og det kunne også ses på Luisana, der havde valgt en skinnede blå kjole, der viste den fine gravide mave.

Michael Bublé, der er kendt for sange som ”Haven’t met you yet” og ”Everything”, fortalte ifølge People børnene den gode nyhed sammen med hustruen juleaften.

- Jeg er bare så heldig at være deres far, sagde Michael Bublé ifølge People.

- Jeg gør mit bedste for at vise dem, hvad konsekvenserne af vores handlinger er. Nogle gange er det virkelig simpelt, man prøver bare at lære dem at behandle andre, som man gerne selv vil behandles, og det virker som den bedste måde at gøre det på, sagde sangeren.

Den canadadiske sanger Michael Bublé og hustruen Luisana har sammen børnene Noah, 8, Elias, 6, og Vida på 3 år. Parret har endnu ikke afsløret, hvornår den lille ny kommer til verden.

https://imgix.billedbladet.dk/upiphotostwo862296art.jpg
Foto: MEGA
https://imgix.billedbladet.dk/mega857841_011art.jpg
Foto: MEGA

Læs mere om: