
Rocklegenden Jerry Lee Lewis er død

Rocklegenden Jerry Lee Lewis er gået bort, 87 år gammel.
Det skriver Reuters.
Til nyhedsbureauet bekræfter hans agent dødsfaldet og fortæller, at Jerry Lee Lewis døde af naturlige årsager fredag morgen i sit hjem i Mississippi med sin kone, Judith, ved sin side.
Jerry Lee Lewis anses for at være en af de helt store pionerer indenfor rockmusik.
Han fik sit store gennembrud i slutningen af 1950’erne, og siden slog han sit navn fast med hits som ”Great Balls of Fire" og og "Whole Lotta Shakin' Goin' On" slog han sit navn fast.
Nyheden om Jerry Lee Lewis død kommer blot få dage efter, at mediet TMZ fejlagtigt erklærede Lewis død. En melding der hurtigt blev dementeret.
Foruden hustruen Judith efterlader Jerry Lee Lewis sig fire børn og flere børnebørn.
