9. jun. 2023
Af Helle Skram de Fries

Sanne Salomonsen: Stor kærlighed til Peter Belli

Sanne Salomonsen.
Sanne Salomonsen.
Foto: Robin Skjoldborg.
Den 67-årige rockmama takker afdøde Peter Belli for hans betydning i branchen.

- Det er trist, lyder de første ord fra Sanne Salomonsen om Peter Bellis død 8. juni i en alder af 79.

- Peter har været en betydningsfuld mand i branchen. Ære være hans minde, fortsætter Sanne Salomonsen.

I 2012 deltog hun i sæson tre af tv2-programmet ”Toppen af Poppen” sammen med Peter Belli.

Sanne Salomonsen og Peter Belli.
Sanne Salomonsen og Peter Belli.
Foto: Martin Høien

Her fortolkede Peter blandt andet Sanne Salomonsens kæmpe succes ”Taxa”. Til stor begejstring for Sanne.

June var med

Peter og June var uadskillige, så naturligvis var June også på på turen til Mallorca, hvor programmet blev optaget.

Her er ægteparret i Københavns lufthavn inden afgang.

June og Peter Belli.
June og Peter Belli.
Foto: Krestine Havemann
June og Peter Belli.
June og Peter Belli.
Foto: Krestine Havemann

Kærlighed og taknemmelighed

- Peter var dejlig at arbejde sammen med. Det var så hyggeligt at være sammen med ham i ”Toppen af Poppen”, lyder det fra Sanne Salomonsen.

- Han var sjov, skøn og meget, meget dygtig. Med på holdet i 2012 var blandt andre også Kasper Winding, Dicte og Mads Langer.

Toppen af Poppen-holdet  2012.
Toppen af Poppen-holdet 2012.
Foto: Martin Høien

- Jeg kendte ikke Peter privat, men han har virkelig betydet virkelig meget i musikbranchen.

- Det er trist, han er væk, men vi skal jo alle den vej. Tak til Peter – og stor kærlighed og taknemmelighed, slutter Sanne Salomonsen.

Læs mere om: