24. aug. 2021
Af Lene Skriver Bak

Sorg blandt fans verden over: Rock-legende død

Rolling Stones, Ronnie Wood, Mick Jagger, Keith Richards og Charlie Watts.
Rolling Stones, Ronnie Wood, Mick Jagger, Keith Richards og Charlie Watts.
Arkivfoto: Mega
Rockfans verden over sørger, efter meddelelsen om at Rolling Stones-trommeslageren Charlie Watts er død.

Rockverdenen har mistet en af sine helt store.

Rolling Stones-trommeslageren Charlie Watts er død, 80 år gammel.

Det oplyser hans talsmand, Bernard Doherty, ifølge flere britiske medier, heriblandt Hello Magazine.

Doherty kom med følgende udtalelse:

"Det er med stor sorg, at vi må fortælle, at vores elskede Charlie Watts er død. Han døde fredeligt på et hospital i London tidligere i dag omgivet af sin familie.

Charlie var en elsket mand, far og bedstefar og desuden, som medlem af The Rolling Stones, en af ​​de største trommeslagere i sin generation.

Vi beder venligst om, at privatlivets fred for hans familie, bandmedlemmer og nære venner respekteres i denne vanskelige tid."

80-årige Charlie Watts måtte tidligere på året trække sig fra Rolling Stones' USA-turne på grund af helbredsproblemer, der førte til en akut operation.

Den legendariske trommeslager, der har været medlem af Rolling Stones siden 1963, efterlader sig hustruen Shirley, datteren Saraphina og barnebarnet Charlotte.

Læs mere om: