14. okt. 2017
Af Luise Marie Bekker

TILLYKKE: Cliff Richard fylder 77

Cliff Richard.
Cliff Richard.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Lørdag fylder verdenstjernen Cliff Richard 77 år. Han har lagt en turbulent tid bag sig og rejser stadig verden rundt og optræder for millioner a fans.

Cliff Richard har været på toppen i over 50 år.

250 millioner album har han solgt, og ingen har tal på, hvor mange koncerter han har givet i løbet af sin karriere.

Lørdag fylder han 77 år, og han kan da godt mærke, at han ikke er teenager længere.

– Da jeg var ung, tænkte vi ikke så meget over alder. Hvis man blev 50 år, så var det fint. Hvem bekymrer sig om mere? Der var fest og farver dengang. Men efterhånden som jeg blev ældre, opdagede jeg jo, at man ikke kan blive ved med det. Jeg var faktisk ret ung, da jeg stoppede med at være ”vild”. For det første så ødelægger sådan et hårdt liv din stemme, og for det andet blev jeg mere ansvarsbevidst. Jeg havde – og har – jo en fantastisk position og et stort publikum, der kommer for at se mig optræde, og de fortjener det bedste. Derfor forsøger jeg stadig at forblive i god form og se så godt ud som muligt, og jeg træner, så jeg stadig har kræfter til at fare rundt på en scene, fortalte Cliff Richard i et tidligere interview med BILLED-BLADET.

Cliff Richard i en turbulent tid

I det sidste lange stykke tid har han ikke givet så mange interviews, da han i 2014 blev beskyldt for pædofili og måtte erfare, at politiet havde ransaget hans hjem uden hans viden - der havde endda været et TV-hold med i hans hjem.

Alle anklager blev frafaldet.

Den populære sanger lagde sag an og fik så i år endelig en undskyldning fra politiet.

"Congratulations"-sangeren fortsætter ufortrødent med at give sin fans, hvad de vil have.

Han elsker Danmark og så sent som i juni gav han koncert i Aalborg.

Se billeder fra Cliff Richards dejlige liv her:

GALLERI: Cliff Richard

Læs mere om: