21. dec. 2015
Af Maria Rode Olsen

Elton John fejrer et og 10-års bryllupsdag

Elton John og David Furnish
Elton John og David Furnish ved deres bryllup i 2005.
Foto: AOP
Superstjernen Elton John og husbonden David Furnish kan mandag fejre både ét og 10-års bryllupsdag.

Bryllupsdage er noget de fleste par fejrer, da det markerer en fantastisk dag i parforholdet. Det er dog ikke mange, der får æren af at fejre hele to bryllupsdage på samme tid.

Elton John og husbonden David Furnish kan i dag både fejre 10 års bryllupsdag for deres registrerede partnerskab samtidig med, det er et år siden de blev kirkeligt viet.

Da musikeren og filminstruktøren den 21. december 2005 blev mand og mand for første gang, havde parret været kærester i 12 år, og blev samtidig et af de første homoseksuelle par til at indgå registreret partnerskab i England. Festen var stor og over 650 mennesker var med til at fejre det lykkelige par.

LÆS MERE: Elton John revser realitystjerner

Elton John og David Furnishs fest for de nærmeste

Samme dato sidste år kunne Elton John og David Furnish igen invitere venner og familie til bryllup.

Tilbage i marts 2014 blev det nemlig lovligt for homoseksuelle at blive viet i engelske kirker, og det skulle fejres med et rigtigt bryllup for det lykkelige par.

Ceremonien foregik i Windsor, hvor parret også bor og i modsætning til den første bryllupsfest var det kun de nærmeste familie og venner, der var inviteret - resten kunne følge med på de sociale medier, hvor parret delte deres kærlighed.

https://imgix.billedbladet.dk/elton450.jpg
Foto: AOP
https://imgix.billedbladet.dk/elton2-450.jpg
Foto: AOP

Gæstelisten inkluderede alligevel kendte mennesker som Victoria og David Beckham, Ed Sheeran og Gary Barlow.

Parret har sønnerne Zachary på fire og Elijah på to år.

Læs mere om: