16. aug. 2016
Af Majken Munk

TILLYKKE: Madonna kan fejre 58-års fødselsdag

Madonna
Madonna
Foto: AOP
Det er ikke til at se, men det amerikanske popikon nærmer sig pensionsalderen. Hun har dog ingen planer om at slippe arbejdet foreløbig.

Til trods for at Madonna nu kan kalde sig for en 58-årig kvinde, så er det svært at se på hende, at hun nærmer sig de 60.

Hendes ydre er noget mange kvinder i hendes alder blot kan drømme om, og hendes arbejdsiver er stadig ligeså vedvarende som for tyve år siden.

Madonna vil ikke lade sig begrænse af alder

Alderen er umiddelbart heller ikke noget, der tynger hende. Faktisk har hun så sent som 2015 været på verdensturné, hvor hun også gæstede Danmark.

- Jeg vil ikke være begrænset af min alder. Jeg kan, hvad jeg vil, sagde hun sidste år til amerikanske Entertainment Tonight.

Madonna
Madonna
Foto: AOP

Slet ikke færdig

Selvom Madonna efterhånden er ved at nærme sig en alder, hvor de fleste overvejer at trække sig tilbage fra arbejdslivet, ser det ikke ud til, at Madonna går samme vej.

”Like A Virgin”-sangerinden har stadig en masse planer for resten af sit liv, hvor velgørenhedsarbejde fylder meget. Fokus er lige nu at hjælpe børn i Malawi og hendes fødselsdagsønske er da også, at alle hendes fans vil hjælpe hende med at støtte op om netop den velgørende sag.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med dagen og den flotte karriere!

LÆS MERE: Madonna er god for 700 millioner kroner

Læs mere om: