Verdens rigeste kendispar: De tjener 1,4 mio. kr. om dagen

Det amerikanske musikerpar Beyoncé og Jay-Z
Det amerikanske musikerpar Beyoncé og Jay-Z
Foto: AOP
Der er et par nye på listen, men de rigeste er stadig de (aller-)rigeste...

Hvert år offentliggør magasinet Forbes en liste over verdens allerrigeste celebrity-par - baseret på, hvor mange penge, parrene har tjent i løbet af det forgangne år. I år er der dukket nogle nye par op på listen.

Sidste år var Will Smith og Jada Pinkett på 5. pladsen. De havde i løbet af året op til da tjent til sammen 240 millioner danske kroner.

De må i år se sig slået af det nybagte forældrepar Kanye West og Kim Kardashian, selvom disse ’kun’ har skrabet 165 millioner danske kroner sammen det seneste år. Det giver dem rundt regnet en lille halv million om dagen at spendere på babytøj og alskens andre goder og nødvendigheder.

Sidste år var også Victoria Beckham og husbonden David Beckham på den prestigefulde liste, men de må altså i år se sig slået af pinden af nyere par som Mila Kunis og Ashton Kutcher samt Kim Kardashian og Kanye West.

Listens nummer et, altså verdens rigeste par, består af det samme som sidste år, nemlig Beyoncé og Jay-Z.

I 2012 blev det regnet sammen, at de til sammen havde tjent 469 millioner kr. Men da Beyoncé i år er på turné OG er ansigt for både Pepsi, H&M og mange andre, har de en samlet årsindkomst på intet mindre end 522,5 millioner kroner - altså 1,4 mio. kr. på daglig basis i gennemsnit.

LÆS OGSÅ:

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden