26. mar. 2016
Af af John Lautrup

Andreas Mogensen: Houston kalder!

Andreas Mogensen
Andreas Mogensen
Foto: Martin Høien
Andreas Mogensen, Danmarks første astronaut, skal i tre år træne og arbejde sammen med sine amerikanske kolleger i NASA. Han glæder sig til at flytte til Houston og få mere tid til sin datter.

Andreas Mogensen, 39 år, der i september blev Danmarks første mand i rummet, skal snart til at pakke flyttekasser. Efter sommerferien flytter han og konen, Cecilie Beyer, fra tyske Køln til Houston, Texas, med deres lille datter, Emily på to et halvt år.

Den danske astronaut skal i tre år være den europæiske rumfartsorganisation ESAs udsending hos den amerikanske pendant, NASA. Og det glæder han sig til. For udover at skulle træne med sine amerikanske astronautkolleger får han omsider mere tid til at være sammen med datteren. Siden han i 2009 blandt flere end 8000 ansøgere blev udvalgt til ESAs astronautprogram, har hans hverdag med base i ESAs træningscenter i Køln budt på et hektisk rejseliv. Jobbet i Houston er mere stationært, hvilket Emily altså kommer til at nyde godt af.

Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!

Andreas Mogensen læser Rasmus Klump med datteren

- Vi leger godt sammen. Hun er selvfølgelig påvirket af det, der er sket, så lige nu læser vi Rasmus Klump og hans månetur. Hun er fascineret af Månen og taler om, at vi skal derop og hente grøn ost, fortæller Andreas Mogensen med sin mælkevej af et tandsmil, inden han afslører, at Emily kun til en vis grad kan sno ham om sin lillefinger.

– Jeg er nok en lidt gammeldags far. Jeg synes, at børn skal have noget struktur og retning. Mine forældre har også altid været meget gammeldags med regler og sådan, og det tror jeg egentlig, at børn har meget godt af. Når det kommer dertil, er både min kone og jeg meget gammeldags, indrømmer han og tilføjer, at parret gerne vil have flere børn.

BILLED BLADET har besøgt Andreas Mogensen i Køln. Læs stort eksklusivt interview i påskenummeret, der kan købes fra den 22. marts.

LÆS MERE: Dronning Margrethe tager imod Andreas Mogensen

Læs mere om: