David Hasselhoffs datter overrasker: Indtager forside med særligt budskab

David Hasselhoff. Indsat: Hayley Hasselhoff.

David Hasselhoff. Indsat: Hayley Hasselhoff.

Foto: Mega
"Baywatch"-stjernen David Hasselhoff kan lige nu se sin yngste datter, Hayley, på forsiden af det navnkundige Playboy Magazine.

Hayley Hasselhoff, der er datter af tv-stjernen David Hasselhoff, springer ud som letpåklædt forsidemodel i Playboy Magazine.

Den 28-årige model og skuespiller er lige nu på forsiden af den tyske udgave af mandemagasinet.

Og det gør hun af en helt særlig årsag: Hun ønsker at sætte fokus på at alle kroppe er gode nok.

- Jeg er 28 år. Jeg har retten over min egen krop og jeg ved, hvordan jeg ønsker at fejre det. Det er så vigtig for kvinder, der måske ser på Playboy som en repræsentant for et bestemt skønhedsideal, at alle størrelser er inkluderet, forklarer Hayley Hasselhoff til avisen The Times og fortsætter:

- Jeg repræsenterer noget, der er attråværdigt og hyldet. Så det var utroligt at få muligheden for at sige, at det også inkluderer alle forskellige kropstyper og størrelser.

Hayley Hasselhoff arbejder som såkaldt plus size- eller curvy model i hele verden. 

I september 2019 gik hun for eksempel modeshow for tennisstjernen Serena Williams, da hun præsenterede den nye "S by Serena Williams"-kollektion.

Foto: Mega

Ifølge den britiske avis The Sun er Hayley Hasselhoff den første såkalt plus size-model på forsiden af Playboy i Europa.

Du kan se forsiden ved at klikke her.

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden