Paris Hilton er bagud
![Paris Hilton er selv model for sin taske-kollektion Confidence, så hun må arbejde over i dag i Henrik Bülows fotostudie for at nå at blive færdig. Paris delte, til ære for fotograferne, rundhåndet ud af sine tasker, som hun samtidig signerede.](https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kendte/nyheder/paris-hilton/paristaskesignering.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
I går indledte Paris Hilton sin vigtige foto-session med top-fotografen Henrik Bülow med at komme to timer for sent. Og det har tilsyneladende forsinket det stramme program så meget, at Paris i dag har aflyst alle arrangementer i løbet af dagen. Heriblandt et pressemøde klokken 17 på Hotel Skt. Petri.
Daniel Vangsgaard fra PH Europe, der står bag hotelarvingens tasker, følger foto-optagelserne til taske-kataloget direkte fra Bülows studie på Østerbro. Han fortæller i dag til BILLED-BLADET, at hele holdet er meget bagud i forhold til planlagt, og at Paris derfor må arbejde hele dagen i et forsøg på at indhente det tabte.
Eneste overlevende punkt i Paris' kalender er en middag på restauranten Mielcke & Hurtigkarl, der åbner i aften. Her skulle Paris og følge have spist fra klokken 20. Nu er aftensmaden i stedet foreløbigt programsat til klokken 21.