18. feb. 2022
Af Christinna Braun

Skønhedsbehandling gik helt galt: Nu viser Linda Evangelista sin krop frem

Supermodellen Linda Evangelista har holdt sig ude af søgelyset i flere år, da hun er blevet "brutalt vansiret" af en skønhedsbehandling. 
Supermodellen Linda Evangelista har holdt sig ude af søgelyset i flere år, da hun er blevet "brutalt vansiret" af en skønhedsbehandling.
Arkivfoto: MEGA
Den verdenskendte model Linda Evangelista viser nu sin “brutalt vansirede” krop frem.

Hun var en kæmpestjerne i 80'erne og 90'erne, hvor hun nærmest ejede catwalken og forsiderne på de store magasiner sammen med navne som Naomi Campbell og Helena Christensen.

Linda Evangelista var virkelig en supermodel.

I dag er det ikke modetøj, Linda Evangelista gør opmærksom på – det er faren ved en bestemt slags skønhedsbehandling. Og den tidligere supermodel har virkelig lært det på den hårde måde

I flere år har hun holdt sig ude af mediernes søgelys, og det har der været en god grund til, skrev hun for et halvt års tid siden på sin Instagramprofil.

Som Linda Evangelista selv kalder det, så er hun blevet “brutalt vansiret” af en skønhedsbehandling, en såkaldt fedtfrysning, hvor man fryser uønsket fedt væk. Denne fedtfrysning skal fryse og ødelægge fedtcellerne, men det modsatte skete for Evangelista.

Det er en uhyre sjælden effekt af fedtfrysningen, hvor det i stedet for at fryse og ødelægge cellerne, gør det modsatte og tykner og udvider fedtcellerne. Der kommer altså en slags bule, der hvor man ønskede at få fedtet frosset væk.

https://imgix.billedbladet.dk/megaccwd0993_2351461.jpg
Linda Evangelista var en af de helt store supermodeller i 80erne og 90erne.
Foto: MEGA

– Det øgede, ikke formindskede, mine fedtceller og efterlod mig permanent deform, selv efter at have gennemgået to smertefulde, mislykkede, korrigerende operationer. Jeg er blevet, som medierne har beskrevet det, “uigenkendelig”, skrev Linda Evangelista til sit Instagramopslag for et halvt års tid siden.

Nu har den 56-årige canadiske model valgt at fortælle om sit voldsomme forløb og vise sin “brutalt vansirede” krop frem i et nyt interview med People Magazine.

Her fortæller hun blandt andet, hvordan hun elskede at gå catwalks engang, men at hun nu frygter for at møde nogen, hun kender. Og nu vil hun ikke leve sit liv i skjul og skam længere. Hun vil fortælle sin historie.

Linda Evangelista fortæller også, at den mislykkede skønhedsbehandling gav hende en voldsom depression, fordi hendes udseende nu var ændret.

Se billederne af Linda Evangelista og læs et uddrag af interviewet med People Magazine ved at klikke her.

I lydklippet herunder fortæller Evangelista selv om sin krop, og hvordan hun tænker, at modehusene ikke vil arbejde sammen med hende i dag, når hun ser sådan ud.

Læs mere om: