6. aug. 2008
Af Casper Nielsen og Signe Ravn

Paris Hilton er bagud

Paris Hilton er selv model for sin taske-kollektion Confidence
Paris Hilton er selv model for sin taske-kollektion Confidence, så hun må arbejde over i dag i Henrik Bülows fotostudie for at nå at blive færdig. Paris delte, til ære for fotograferne, rundhåndet ud af sine tasker, som hun samtidig signerede.
Foto: Lars H. Laursen
Paris Hilton må arbejde i Henrik Bülows fotostudie hele dagen, for hun er bagud med fotograferingen af sin taske-kollektion.

I går indledte Paris Hilton sin vigtige fotosession med top-fotografen Henrik Bülow med at komme to timer for sent.

Og det har tilsyneladende forsinket det stramme program så meget, at Paris i dag har aflyst alle arrangementer i løbet af dagen. Heriblandt et pressemøde klokken 17 på Hotel Skt. Petri.

Daniel Vangsgaard fra PH Europe, der står bag hotelarvingens tasker, følger foto-optagelserne til taske-kataloget direkte fra Bülows studie på Østerbro.

Han fortæller i dag til BILLED-BLADET, at hele holdet er meget bagud i forhold til planlagt, og at Paris derfor må arbejde hele dagen i et forsøg på at indhente det tabte.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

Eneste overlevende punkt i Paris' kalender er en middag på restauranten Mielcke & Hurtigkarl, der åbner i aften.

Her skulle Paris og følge have spist fra klokken 20. Nu er aftensmaden i stedet foreløbigt programsat til klokken 21.

Mere om: