Boris Johnson og hustruen venter barn
Boris Johnson og hustruen Carrie får sig en ekstra julegave i år.
Carrie Johnson, 33, er gravid med parrets andet barn, og det ventes, hun skal føde i december. Det skriver Hello Magazine.
Ifølge mediet har Carrie Johnson afsløret den lykkelige nyhed på sin Instagramprofil, hvor hun skriver, at året også startede ud med en graviditet, men som desværre endte med en spontan abort.
Derfor er den nye graviditet selvfølgelig en dejlig nyhed, men den kommer også med bekymringer, skriver Carrie Johnson ifølge Hello Magazine.
Boris Johnson, 57, har i forvejen fire voksne børn sit ægteskab med Marina Wheeler, samt en 11-årig datter med Helen Macintyre.
Boris og Carrie Johnson blev gift den 21. maj i år, og parret har i forvejen sønnen Wilfred, som blev født i april sidste år.