20. jan. 2017
Af Dorte Quist

Få styr på den nye familie i Det Hvide Hus

Donald og Melania Trump.
Donald og Melania Trump.
Foto: AOP
Det er en ny og anderledes præsident-klan, der vil sætte deres præg på den amerikanske hovedstad i hvert fald i de kommende fire år.

Donald Trump flytter i aften ind i Det Hvide Hus sammen med sin datter og svigersøn, Ivanka Trump og Jared Kushner, mens hans tjekkiske hustru, Melania Trump, bliver boende i Trump Tower i New York sammen med deres søn, Barron Trump på 10 år.

Det er på alle måder en usædvanlig præsident, og præsidentfamilie, der nu bliver USA’s førende familie.

Donald Trump har fem børn med tre hustruer

Præsident Trump, den 70-årige mulitimilliardær og ejendoms-entreprenør, har været gift tre gange og har fem børn.

Er du dronning Margrethe-ekspert? Prøv vores nostalgi-quiz!

Sin første hustru, Ivana Trump, fik han tre børn med: Ivanka, Donald Jr. og Eric, der alle er voksne nu. Yndlingsbarnet er Ivanka, som sammen med sin mand, Jared Kushner og deres tre små børn, flytter med Donald Trump ind i Det Hvide Hus.

Tiffany Trump har ikke tæt kontakt med sin far

Efter en spektakulær og dyr skilsmisse fra den tjekkiske Ivana, blev Donald Trump et par år efter gift med den næste model, Marla Maples, som han fik datteren Tiffany med. Tiffany, der i dag er 24 år, har ikke særlig tæt kontakt med sin far.

Vil du læse det allerførste nummer af BILLED-BLADET fra 1938? Se her hvordan!

Donald Trump blev gift for tredje gang 22. januar 2005 i Palm Beach i Florida med den slovenske model Melania Knauss. Til brylluppet var bl.a. gæsterne Bill og Hillary Clinton, Barbara Walters, Tony Bennett og Rudolph Giuliani. Året efter fødte Melania parrets eneste barn, Barron William Trump, i marts 2006.

Melanie og Barron bliver boende i New York

Melania bliver boende i New York resten af skoleåret sammen med sønnen Barron, og flytter først til Washington sammen med Barron til efteråret, har familien meddelt.

Herunder ses Barron Trump på scenen sammen med sin far, da Donald Trump officielt blev udråbt som vinder af præsidentvalget i november.

https://imgix.billedbladet.dk/14.02625557.jpg
Donald Trump og hans yngste søn, Barron.
Foto: AOP

Familien Trump samlet i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse. Fra venstre ses Tiffany Trump, Ivanka Trump, Melania Trump, Donald Trump, Donald Trump Jr., Eric Trump og Vanessa Haydon Trump, gift med Donald Trump Jr. I forgrunden børnebørnene.

Donald Trump, Melania Trump, Ivanka Trump, Jared Kushner

Yndlingsdatteren Ivanka Trump og hendes mand, Jared Kushner, som flytter ind i Det Hvide Hus.

Ivanka Trump, Jared Kushner
Foto: AOP

Læs mere om: