28. maj. 2023
Af Christinna Braun

Gæstelisten bliver større og større: USA's førstedame Jill Biden kommer også til kongeligt bryllup

Jill Biden. 
Jill Biden.
Foto: MEGA
USA's førstedame, Jill Biden, har bekræftet, at hun deltager i det kongelige bryllup den 1. juni.

Jill Biden, der er gift med USA's præsident Joe Biden, kan glæde sig til at feste med Danmarks kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Torsdag den 1. juni er der kongeligt bryllup i Jordan, og her har Danmarks kronprinspar samt den amerikanske førstedame bekræftet deres tilstedeværelse.

Det skriver Hello Magazine.

På gæstelisten ses allerede en lang række kongelige, som har takket ja til at overvære Jordans kronprins Hussein og Rajwa Alseifs bryllup i Amman.

Alle de bekræftede kongelige gæster kan ses i linket herunder.

USA's præsident og førstedame, Joe og Jill Biden, har gennem årene opbygget et godt og nært forhold til den jordanske konge, Abdullah, og dronning Rania.

Kronprins Hussein, dronning Rania, kong Abdullah, Joe Biden og Jill Biden i 2021. 
Kronprins Hussein, dronning Rania, kong Abdullah, Joe Biden og Jill Biden i 2021.
Foto: Ritzau Scanpix

Derfor er det heller ikke underligt, at Jill Biden deltager i kong Abdullah og dronning Ranias ældste søn, kronprins Husseins bryllup den 1. juni.

Jill Biden deltog også i kong Charles og dronning Camillas kroning i London i begyndelsen af maj. Se billederne herunder.

Læs mere om: