14. jan. 2021
Af Majken Munk

Henrik Ullum helt privat: Det holder han særligt af

Henrik Ullum fra Statens Serum Institut
Henrik Ullum fra Statens Serum Institut
Foto: Tuala Hjarnø/ SSI
Henrik Ullum er i kraft af sin position som direktør for Statens Serum Institut blevet danmarkskendt på blot få måneder.

Direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum er på få måneder blevet et kendt ansigt for den almene dansker.

Ikke mindst efter han er blevet en fast bestanddel af det kompetente hold, statsminister Mette Frederiksen kan præsentere på pressemøderne om coronavirus.

Når arbejdslivet ikke kalder, er der en bestemt ting, der giver ham en pause fra den stressende hverdag.

Ansigtet udadtil

Henrik Ullum, 54, tiltrådte som direktør for Statens Serum Institut den 1. december 2020, og er blevet et af ansigterne udadtil for Statens Serum Institut.

Han og Tyra Grove Krause deles om de arbejdsopgaver, der tidligere har været håndteret af Kåre Mølbak, som pensioneres i slutningen af januar 2021.

Tidligere har Henrik Ullum været ansat ved Københavns Universitet som professor og som overlæge på Rigshospitalet.

Et pusterum

Henrik Ullum er vokset op i Frederikssund, men bor nu med sin familie i Hillerød.

Privat er Henrik Ullum gift med Kathrin. Ægteparret har sammen fire børn i alderen 17 til 28 år.

I sin fritid elsker han at være aktiv og cykler gerne fra hjemmet i Hillerød til arbejdet i København. Cykelturene betragter han som sit mentale frirum.

Læs mere om: