21. jun. 2021
Af Lene Skriver Bak

Joe Biden og familien i sorg: Har mistet bedste ven

Joe Biden har mistet sin hund, Champ.

Den amerikanske præsident Joe Biden og familien er i sorg.

De har nemlig måttet sige farvel til deres elskede schæferhund, Champ.

- Vores hjerter er tunge i dag, hvor vi må fortælle, at vores elskede schæfer, Champ, er sovet stille ind herhjemme. Han var vores bestandige, evigt værdsatte følgesvend gennem de sidste 13 år og var elsket af hele Biden-familien, skriver Jill og Joe Biden i en pressemeddelelse.

Champ har været en vigtig del af Joe Biden og familiens liv, der også i hans levetid har budt på både glade dage og store sorger.

- I vores mest lykkelige øjeblikke og i vores mest sorgfulde dage var han der, opmærksom på enhver uudtalt følelse og sindsstemning. Vi elsker vores søde, trofaste dreng og vil altid savne ham.

Familien Biden har nu blot hunden Major, der også er en schæfer.

Se et billede af Joe Biden og hans elskede Champ i det Ovale Værelse i galleriet øverst.

Læs mere om: