Manu Sareen melder afbud til cykelløb

Foto: Jesper Sunesen
En hjernerystelse, som ikke vil gå i sig selv, får Manu Sareen til at melde afbud til velgørenhedsløb.

For halvanden måned siden var det meningen, at politikeren og forfatteren Manu Sareen skulle på træningstur på sin tohjulede racer-cykel forud for Team Rynkebys legendariske cykelløb fra Fyn til Paris.

Men en bildør kom pludselig i vejen, og der lå han så. Ingen skrammer, men en irriterende hjernerystelse rigere.

- Det går helt klart den rigtige vej. Men jeg har ikke haft energi til at træne, fortæller Manu, som siden har døjet med hovedpine og som har haft svært ved at koncentrere sig.

Hjernerystelsen får nu også den konsekvens, at Manu Sareen bliver nødt til at melde afbud til Team Rynkebys tur til Paris, som efter planen skal tage sin begyndelse i morgen, lørdag. Forfatteren har dog besluttet sig for at følge løbet i bil og med kæresten Solveig Wandall ved sin side.

- Så støtter jeg på den måde – og det er jeg virkelig glad for. Det er nemlig et godt formål, siger Manu Sareen, som i slutningen af august lader sig smede sammen med Solveig Wandall.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden