7. feb. 2017
Af Henrik Salling

Oplev den tidligere ambassadør Rufus Gifford for sidste gang

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_mho9164_copy.jpg
Foto: Martin Høien
Oplev Rufus Gifford og hans mand til et sidste arrangement, inden de permanent rejser tilbage til USA.

Efter en velfortjent ferie i New Zealand og Australien er den tidligere amerikanske ambassadør Rufus Gifford og hans mand, Stephen, tilbage i København. Her bliver de til slutningen af marts og under deres sidste del af tiden i Danmark, bliver adressen Amaliegade, hvor de har lånt en lejlighed af nogle venner.

Og parret når knapt at sætte fod på dansk jord, inden det første arrangement trænger sig på.

Rufus tager bladet fra munden

Bremen Teater i København danner den 15. februar nemlig rammen om en aften, hvor Rufus Gifford vil give sin analyse af den politiske situation i USA efter Trumps indflytning i Det Hvide Hus.

Journalisten og TV-værten Abdel Aziz Mahmoud vil være ordstyrer, når der også bliver lejlighed til at stille spørgsmål. Peter Mygind og Caroline Henderson synger nogle af parrets yndlingssange, og skulle man få lyst til at lave mad a la Rufus og Stephen, bliver der rig mulighed for det, når man kommer hjem. Alle deltagere får nemlig et eksemplar af ”Ambassadørens Køkken” med fra arrangementet.

LÆS MERE: Hør Rufus Gifford hilsen til BILLED-BLADETs læsere.

Læs mere om: