Rufus Gifford afslører: Hemmeligheden bag min tøjstil
Rufus Gifford har mange venner i Danmark. Som ambassadør for USA opnåede han en utrolig popularitet - og efter hjemkomsten var han vice-kampagnechef for præsident Biden. Hans vindende væsen - men også i høj grad hans altid ulastelige og klassiske påklædning vandt manges hjerter.
Den tidløse look
Nu afslører Rufus Gifford i et interview med tøjmærket Appearance, hvorfor han har valgt at gå klædt, som han gør.
- Jeg har altid været overbevist om, at det første indtryk er det vigtigste, siger Rufus Gifford. - Den måde, du præsenterer dig på - både overfor andre mennesker og overfor resten af verden - betyder meget. Det kan være med et smil, et håndtryk eller måden, du sætter dit tøj sammen på. Det skal være noget klassisk. Noget, der ikke stjæler opmærksomheden fra den person, du er. For mig fortæller tøjet om, hvem jeg er og hvordan jeg tænker. Jeg følger ikke øjeblikkets trend - men foretrækker tøj, der går på tværs af generationer. Tøj, som både min far og min bedstefar måske kunne have valgt. Klassisk stil Jeg håber i løbet af kort tid at blive en del af præsident Bidens administration - og i sådan et job vil man møde mange betydningsfulde, internationale personer, hvor det er vigtigt, hvordan man præsenterer sig selv, slutter Rufus Gifford.