SE BILLEDET: Rufus Gifford fik sød velkomsthilsen
Nogle gange er det de små ting, som gør tilværelsen lidt nemmere.
Det konstaterede den tidligere ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, da han forleden kom tilbage til Danmark.
Da han ankom til Købenahavns Lufthavn, trængte den populære amerikaner til en kop kaffe og da fik udleveret sin kop hos Starbucks, var det tydeligt, at han var mere end velkommen.
Skønt at være tilbage
"Rufus velkommen hjem" stod der nemlig på koppen.
Straks herefter lagde Rufus Gifford et billede på Instagram og Facebook med teksten: "Venligheden fra fremmede, får verden til at dreje rundt. Hilsenen, som jeg fik på min Starbucks kaffekop i Københavns Lufthavn siger det hele. Det er skønt at være tilbage".
Rufus er tilbage i Danmark for at gennemføre en længere foredragsrække med titlen: "I was the ambassador". Foredragsturneen bringer ham rundt i det meste af landet og det er stadig muligt at sikre sig en billet. Første foredrag er den 20. oktober i København. Herefter går turen til Jylland.
BILLED-BLADET har fået tilladelse til at bringe Rufus Giffords billede og tekst.