SE VIDEOEN: Rufus Gifford glæder sig til særlig turné i Danmark
Den 42-årige tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, forlod sit embede i Danmark tilbage i januar, men nu vender han snart tilbage.
Den 13. juni holder han sit første foredrag i Bremen Teater i København under titlen ”I was the ambassador”, og han fortsætter turnéen i en række danske byer.
- I kan ikke holde mig væk: København, Aarhus, Aalborg, Odense, Sønderborg, Greve, Herning, Kolding, Roskilde, Esbjerg…, remser Rufus Gifford op på sin Facebook-profil.
Rufus Gifford fortæller om USA's situation
Han understreger samtidig, at han glæder sig til at besøge hver afkrog af Danmark igennem de næste måneder.
Under sine foredrag vil Rufus Gifford dele sine tanker om sine seneste måneders ophold i hjemlandet USA.
Desuden vil den tidligere ambassadør naturligvis også fortælle om sin tid i Danmark, hvor han var ambassadør under Barack Obama.
Ægteparret har sat kurs mod Europa
Ved sin side har Rufus Gifford ægtemanden Stephen DeVincent, og ægteparret har altså sat kursen mod Europa.
I en video, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, beklager Rufus Gifford dog, at han ikke i første omgang skal gæste Danmark.
LÆS MERE: Rufus Gifford stiller op som guvernør
Til gengæld går der altså kun tre uger, før danskerne kan få mulighed for at opleve ham igen under foredragsturnéen, der varer frem til oktober.